Køkken-alrum bliver familiens naturlige samlingssted

I stueetagen blev der åbnet op til haven, og hvor der før havde været en enkelt terrassedør, blev der etableret fire glas-skydedøre. Det har betydet et langt større lysindfald samt muligheden for at åbne helt op for stuen og fjerne grænsen mellem ude og inde – perfekt til de varme sommerdage.

På gulvet blev der lagt et smukt sildebens-trægulv. Der blev slået en væg ned mellem den tidligere stue og et værelse i underetagen, hvorefter et nyt køkken blev etableret i modsat ende af haven og den nye glasskydedør. Med en køkken-ø i midten af rummet i åben forbindelse med opholdsrummet er der blevet skabt et køkken-alrum, hvor hele familien kan samles.

Lad lyset komme indenfor

I gangen blev væggen ind mod trappen op til første sal halveret, så der blev skabt mere lys og åbenhed. Der blev monteret Velux ovenlysvinduer i taget over trappen, og gangen er nu ikke længere mørk.

På førstesalen er hele gangen blevet renoveret samt et værelse, og badeværelset fik et gevaldigt ansigtsløft.

Tilbygning og træterrasser tilfører varme og lys

Ude foran huset var der før en høj terrasse, hvor vi tog noget af rummet indenfor og dermed udvidede størrelsen på det nye køkken. Halvdelen af terrassen blev dermed konverteret til en del af det indre, og ydervæggen blev skubbet. STE lavede en ny stuk, der matchede den gamle. Vi sørgede for at sammensmelte rummene, så man ikke kunne se levn fra de gamle rumopdelinger.

En ny tilbygning og træterrasse blev bygget på hver side af køkkenet, hvor træet dannede en smuk og varm kontrast til de ydre murstensvæggene. Store glasdøre på begge sider – sammen med et ovenlysvindue i køkkenet, lukkede solen og dagslyset helt ind. Trappen fra terrassen ned til baghaven blev lavet sådan, at hvert andet trin fungerede som bænk.

Åbent køkken med god akustik

Oprindeligt hørte der et relativt lille, aflukket køkken til huset med meget lidt bordpladeplads. Bygherre manglede både mere bordplads og rum, og de ønskede at få etableret en stor køkkenø. Med hjælp fra STE blev væggen slået ned mellem spisestuen og køkken, der blev malet og lagt nyt sildebensparketgulv i egetræ – og kunden fik dermed sin køkkenø i det nye, lyse køkkenalrum.

Der er blevet lavet akustiklofter over køkkenet i et stilrent design. Det var kundens ønske at få gjort lyden blød inde i rummet, især når der blev åbnet så meget op. Både akustiklofterne og trægulvene, der fik plader lagt nedenunder, hjalp til at skabe god lyd og rumklang.

usersphone-handsetcross